Sex og samtykke

Den 13. december deltog hele 2.g-årgangen i en temadag med fokus på sex og samtykke.

Baggrunden er, at Folketinget i maj 2023 vedtog, at der skal være et øget fokus på seksualundervisningen i gymnasieskolen. Dette kombineret med, at en stor andel af unge udtrykker utryghed og uvidenhed over for samtykkeloven gjorde, at vi på Marselisborg Gymnasium slog de to ting sammen til én temadag.

Dagen bød på en blanding af fælles oplæg af sexolog Sissel Rosenkilde og workshops, som eleverne selv havde kunne vælge sig ind på. Her kom de omkring emner som normer og idealer, kropsidealer, unges brug af porno, køn og identitet, den store biologiske hvem, hvordan, hvorfor og samtykkeloven. Bag disse workshops stod dels eksperter udefra og dels lærere fra fagene biologi, mediefag, dansk og samfundsfag. 

Tekst og foto: Christiane Brøchner