Studieture

En studietur med denne studieretning vil typisk gå til en storby i et fransktalende land. Der er således mulighed for at træne sproget og samtidig arbejde med samfundsmæssige problemstillinger.

Eksempler på studieture:


Bruxelles med fransk og samfundsfag
Hvordan arbejder EU som et politisk system? Hvordan bliver beslutningerne taget, og hvem har indflydelse på disse? Hvilken rolle spiller det franske sprog, og hvad skal der til for at få arbejde i EU? Besøg i Parlamentet og hos lobbyorganisationer vil typisk indgå. Ydermere besøger vi NATOs hovedkvarter i byen.
   

Paris med fransk og samfundsfag
På en studietur til Paris skal vi se på det Paris, vi kender med alle dens seværdigheder, besøge museer eller andre kulturelle institutioner. Men vi skal også se på andre sider af storbyen. For de fleste storbyer udgøres af en broget skare af mennesker af forskellig etnicitet, forskellige kulturer, forskelligt indkomstniveau mv.
   

Strasbourg med fransk og samfundsfag
Vi besøger den historiske og kulturelle hovedstad i regionen Alsace – grænsebyen mellem Frankrig og Tyskland. Byen er det officielle hjemsted for EU-parlamentet. Hvad er grunden til dette, og hvilken betydning har det for byen og regionen?