En studietur med Engelsk og Musik vil naturligvis gå til et engelsktalende land, hvor man som elev kan få sit sprog i spil. Man skal tale med folk og indgå i sammenhænge, der giver en mulighed for at udvikle sit sprog, men også lære mere om den kultur og de sociale forhold som det engelske sprog er en del af.
Eksempler på studieture:
New York med musik og engelsk Big Apple sover aldrig og det gør eleverne heller ikke på denne studietur. Mulighederne er uanede og indtrykkene er mange. Byen er kendt for en række musikgenrer som jazz, punkrock, indie-rock og ikke mindst rappen. Harlem er en fantastisk bydel med et en særlig vitalitet, soulfood, musik i gaderne og boder overalt. Duften fra røgelsespinde, lyden af rap-musik, synet af skatere ned af Frederick Douglas Boulevard er bare et par indtryk. Studieturen vil indeholde besøg på f.eks. Julliard School of music med workshops, koncerter på Village Vanguard, Metropolitan eller en af byens mange elektroniske musikscener. |
|
Dublin med musik og engelsk
På studierejsen besøger vi James Joyce Tower and Museum, Book of Kells, Old Library (Trinity College) og Guinness Storehouse. Vi kommer på besøg i Dublins arbejderkvarterer og hører om arbejderkulturen og opsøger her også den irske folkemusik, som har bevaret sin popularitet verden over. Vi har taget vores instrumenter med og skal deltage på workshop med etablerede folke- og rockmusikere i Dublin. Vi arrangerer en afsluttende koncert på lokale spillesteder eller på et gymnasium, hvor klassen spiller sammen med irske folkemusikere. |
|
London med musik og engelsk Vi beskæftiger os med hvordan man taler i forskellige samfundslag og områder af London. Idet kulturen ændrer sig fra bydel til bydel ændrer historien og sproget sig også. London er det multikulturelle samfund, hvor mulighederne for musikoplevelser er uanede. Vi tager til musicalen Dream Girls i West End,, en workshop med en upcoming dansk kunstner i London eller til en masterclass med en klassisk musiker eller et kor på Royal Academy of Music. Vi arrangerer en afsluttende koncert på et lokalt spillested eller på et engelsk gymnasium, hvor klassen spiller sammen med engelske musikere. |
|