Talenter

12. januar 2015

Jacob, Ditte og Mikkel

Dette skete ved en diplomoverrækkelse på Aarhus Teaters store scene. Talenterne blev budt velkommen af Akademiets koordinator Svend Thorhauge, hvorefter regionsrådsformanden Bent Hansen i sin tale til dimittenderne kunne bekendtgøre, at regionen har finansieret den fortsatte drift af Akademiet for Talentfulde Unge. Dimittend-talen blev holdt af to studerende ved Akademiet, hhv. Freja Roswall fra Herning afdelingen af Akademiet og Jacob Ankjær fra Marselisborg Gymnasium på vegne af Viby afdelingen af Akademiet. Efterfølgende talte Teknologi- og udviklingsminister Sofie Carsten Nielsen til de unge mennesker, en tale med vægt på hvad fremtiden har i vente for de unge, men med en løftet pegefinger om, at man ikke kun skal vælge fremtiden med hjernen, men man skal også have hjertet med. Efterfølgende fik alle 155 dimittender overrakt diplomer som bevis på deres fuldførelse af forløbet ved Akademiet for Talentfulde Unge. Hermed er der kun tilbage at ønske vore tre elever Ditte Kamille Rasmussen, Jacob Ankjær Weinrich Rasmussen og Mikkel van Binsbergen-Gálan et stort tillykke med at have fuldført det regionale talentprogram ved Akademiet for Talentfulde Unge.

Skolen har foruden de tre nævnte 2 elever fra 2g samt 5 elever fra 1g indskrevet ved Akademiet for Talentfulde Unge.