til videregående uddannelser med denne studieretning. Tast selv sprogvalget og valgfag ind.
-
Biologi
Biologi handler om liv og død – om hvordan vi skaber det ene og undgår det andet. Gennem en god blanding af feltarbejde, laboratoriearbejde, forskersamarbejde og klasseundervisning kommer vi omkring centrale processer i mennesket og i naturen.
Vi dykker ned i noget af den nyeste biologiske forskning og finder sammen ud af, hvor vigtig biologien er for både fortiden og fremtiden. Hvordan kan kræft behandles? Hvordan påvirkes vi af vores livsstilsvalg? Hvilke påvirkninger har den globale opvarmning for biodiversiteten? Hvordan kan vi ændre på vores genetiske arv?
Uanset hvad vi arbejder med, har det en direkte betydning for os og den verden, vi færdes i. -
Matematik
Pythagoras, trekantsberegning, potenser, ligninger, funktioner – du genkender nok nogle af ordene. Matematik er et fag, som alle kender fra folkeskolen, og det er et fag, som alle skal have i gymnasiet på mindst C-niveau. Man møder matematik overalt i samfundet fx til at lave modeller i økonomi, biologi og fysik. I matematikundervisningen i gymnasiet arbejder vi med forståelsen af matematik på flere niveauer. Vi ser på anvendelser af matematik, historisk matematik, matematikkens væsen, argumentation og beviser.
-
Kemi
Kemi er overalt. Ud fra naturens byggesten, de omkring 100 grundstoffer, kan alt stof bygges op. Millioner af forskellige stoffer kan dannes med forskellige egenskaber. Egenskaber der bestemmer alt fra de reaktioner der forløber i kroppen til hvorfor opvaskemiddel kan vaske op. De forskellige stoffer kan reagere med hinanden, nedbrydes og danne nye stoffer der har helt nye egenskaber. Kemi er centralt når man beskæftiger sig med bioteknologi, nanoteknologi, materialeegenskaber, fødevareproduktion og lægemidler.