Informatik

Informatik er centralt i det moderne samfund med omdrejningspunkt i teknologier til søgning, anvendelse, bearbejdning og formidling af data. Faget omhandler samspillet mellem it og den teknologiske udvikling og brugen af informationsteknologi i uddannelse, erhverv og samfund. Faget giver teoretisk indsigt i og praktiske færdigheder i anvendelse af disse teknologier. Faget indeholder praktiske, eksperimenterende og innovative elementer, som gør eleverne i stand til at håndtere it som en teknologi under stadig udvikling.

Undervisningen er i høj grad projektorienteret, hvilket afspejles i den mundtlige eksamen, hvor eleverne har 24 timer til at arbejde videre med et projekt, fx en hjemmeside eller et computerspil, og hvor selve eksaminationen handler om elevens projektarbejde.

Undervisningen i de enkelte emner starter helt fra begyndelsen, og det er derfor ikke nødvendigt at kunne programmere eller lignende på forhånd.

Eksempler på emner

  • Konstruktion af it-systemer

  • Computerspil

  • Hjemmesider og apps

  • Gensidig påvirkning mellem computer og menneske

  • Machine learning

  • Robotteknologi

  • Egen digital sikkerhed

  • Hvad ved andre om en selv?

  • Hvem ejer personfølsomme data?

  • Cookies

Fagsekretær

Per Andreassen
PA
pa@mgym.dk