Lærere musik

Fagsekretær Musik

Mikkel Pedersen005

Mikkel Pedersen

MP
mp@mgym.dk

Faget Musik

Musik er både et praktisk og et teoretisk fag. Derfor skal du både spille og synge en masse fede numre, og du skal arbejde med musikteori.
Musik er alle vegne omkring os. Vi har musik i ørerne, når vi træner, når vi cykler i skole, eller er mere magelige og tager bussen. Vi hører musik, når vi er til fest med vennerne, og specielt når vi skal danse. Musik er en stor del af vores hverdag og af de mere festlige dage.

Mange hører masser af musik, når de tager til festivaller rundt i landet, og måske bliver de ligefrem udfordret til at høre musik, som de ikke lige selv havde valgt. I gymnasiet vil vi også gerne udfordre dig og analysere musik, som er ny for dig. Det er både moderne musik og musik fra før 1900-tallet.

Men hvorfor er der noget, der hedder R&B og noget, der hedder jazz, og hvordan opstod hip hoppen egentlig, og hvordan har den udviklet sig indtil i dag? Hvad er det for noget musik dine bedsteforældre hører og hvorfor skifter musikmoden fra tid til anden? Hvordan hører man forskel på reggae og soul?

I musik skal vi beskæftige os med alle disse spørgsmål. Vi skal ind og analysere på musikken og dens bestanddele. Vi skal få styr på noder, rytmer og akkorder, som er musikkens ”sprog”. Men vi skal i høj grad også selv spille og synge musikken og på den måde få en forståelse af, hvad musikken består af, og hvad den gør ved os som mennesker. 

Vi arbejder også kreativt og innovativt i musik. Vi arbejder med sangskrivning gennem workshops med etablerede musikere og arbejder også på laptop med at producere musik i programmer som Ableton og sidst men ikke mindst går vi i studiet for at indspille vores egne sange.