Mediefag
Mediefaget tager udgangspunkt i lysten til at se film og tv, og lysten til at forstå og bruge medierne med større bevidsthed. Genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang til levende billeder. Altså beskæftiger man sig både med at analysere film og tv-udsendelser, og lige så meget med selv at lave film.
I mediefag lærer du at analysere levende billeder så du får en forståelse for, at den måde de er lavet på har betydning for filmens indflydelse på dig som publikum. Dette er af afgørende betydning for muligheden for at opleve og vurdere de informationer og påvirkninger, som man møder som bruger af medierne.
Faget giver endvidere indsigt i film og tv’s udtryksformer i forbindelse med praktisk produktion. I grupper skal man selv finde på idé, skrive manus, optage og redigere. Både dine film og dit input i timerne bliver evalueret i forhold til karaktergivning.
Fagsekretær
Charlotte Jacobsen Day
Lektor
CD
cd@mgym.dk