Studieretning med musik A og engelsk A

Er du nysgerrig på hvilken betydning musik og det engelske sprog har for identitetsdannelsen, og hvilken rolle den spiller i forhold til politiske begivenheder? Musik, medier og individ er i centrum. Dine evner til fordybelse, samarbejde og selvdisciplin styrkes, når du selv spiller og synger sammen med andre. Disse kompetencer kan du også bruge i andre fag - og i din karriere fremover - og så er det samtidig sjovt. Undervejs i studieretningsforløbet arbejdes sammen med professionelle kunstnere ud fra et stærkt fagligt perspektiv. Vi har et nært samarbejde med f.eks. Grobund og Det Jyske Musikkonservatorium.

Musik

Musik er både et praktisk og et teoretisk fag. Derfor skal du både spille/synge en masse gode numre, og du skal arbejde med musikteori.
Musik er alle vegne omkring os. Vi har musik i ørerne, når vi træner, når vi cykler i skole, eller er mere magelige og tager bussen. Vi hører musik, når vi er til fest med vennerne, og specielt når vi skal danse. Musik er en stor del af vores hverdag og af de mere festlige dage.

Musik

Engelsk

Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold. Faget omfatter anvendelse af engelsk i tale og skrift og en teoretisk viden om fagets stofområder. Det er formålet med undervisningen, at eleverne opnår evne til at forstå og anvende det engelske sprog, således at de kan orientere sig og agere i en globaliseret verden. Det er formålet, at eleverne opnår viden om britiske, amerikanske og andre engelsksprogede landes samfundsforhold og kulturer.

Engelsk