Forløb
De gamle pythagoræere betragtede musikken som ”anvendt matematik”, og formulerede som de første de matematiske regler bag harmonier som kvart, kvint og oktav. Det er imidlertid ikke muligt at stemme et instrument rent efter pythagoræernes regler, hvis man vil kunne spille i forskellige tonearter. En anden matematik må i brug. På denne måde har musikken og matematikken være været uadskilleligt forbundne i tusinder af år. I dag er matematikken et naturligt led i arbejdet med moderne musik, det være sig nye skalaer og rytmer, såvel som toner og klang i den elektroniske musik, for ikke at tale om lydteknikkens lydbehandlingsprogrammer.
Eksempler på forløb:
Stemning og skalaer
Fag: Matematik og musik
Hvorfor lyder nogle akkorder godt, mens andre synes at skære i ørerne? Dette problem har været udgangspunkt for mange hundrede års udvikling inden for musikteorien. Matematiske begreber som kædebrøker eller harmoniske rækker kan i dette forløb bruges som forklaringsmodeller på de musikalske fænomener.
Synthesizere
Fag: Matematik og musik
Teknologiens udvikling har i de sidste hundrede skabt revolutioner i måden musik udfoldes og perciperes lige fra radio, mikrofoner og grammofonen over elguitaren og synthesizere til nutidens computerbaserede elektroniske musik. Vi arbejder med matematik- og fysikbegreber som integralregning, frekvens, amplitude og bølgelængder
Nyere kunstmusik
det gyldne snit og Fibonaccital
Fag: Matematik og musik
Kan ”smuk” musik sættes på en matematisk formel? Og kan Euklids konstruktion af ekstrem og middelforhold samt Fibonaccirækken Fnbruges til at forstå opbygningen af nyere kunstmusik? Ved at holde matematik op over for en musikalsk værkanalyse kan vi endvidere opnå en kritisk forståelse af forskellen på struktur og tilfældighed.
