Teamdanmark-studieretning med biologi og kemi

Hvis du er godkendt af Team Danmark, kan du vælge denne studieretning. Studieretningsfagene er biologi og kemi, og i det studieretningen er en ABB-studieretning er der høj grad at valgfrihed med mulighed for at opkvalificere såvel naturvidenskabelige fag som samfundsfag og sprogfag.

Biologi

Biologi handler om liv og død – om hvordan vi skaber det ene og undgår det andet. Gennem en god blanding af feltarbejde, laboratoriearbejde, forskersamarbejde og klasseundervisning kommer vi omkring centrale processer i mennesket og i naturen.
Vi dykker ned i noget af den nyeste biologiske forskning og finder sammen ud af, hvor vigtig biologien er for både fortiden og fremtiden. Hvordan kan kræft behandles? Hvordan påvirkes vi af vores livsstilsvalg? Hvilke påvirkninger har den globale opvarmning for biodiversiteten? Hvordan kan vi ændre på vores genetiske arv?
Uanset hvad vi arbejder med, har det en direkte betydning for os og den verden, vi færdes i.

Biologi

Kemi

Kemi er overalt. Ud fra naturens byggesten, de omkring 100 grundstoffer, kan alt stof bygges op. Millioner af forskellige stoffer kan dannes med forskellige egenskaber. Egenskaber der bestemmer alt fra de reaktioner der forløber i kroppen til hvorfor opvaskemiddel kan vaske op. De forskellige stoffer kan reagere med hinanden, nedbrydes og danne nye stoffer der har helt nye egenskaber. Kemi er centralt når man beskæftiger sig med bioteknologi, nanoteknologi, materialeegenskaber, fødevareproduktion og lægemidler.

Kemi