Studieture 2017/18
2bs Rom
Rom er en by med spændende arkitektur fra både klassisk tid og barokken, hvor brugen af matematiske proportioner er vel gennemtænkte. Der er i kunsten leget med perspektiv og synsbedrag - trompe l'oeil. De danske guldalderkunstnere i Rom undersøges.
Der rejses med fagene dansk, matematik og fysik.
Læs mere
2ms Bosnien
Klassen skal på byskattejagt i Sarajevo, hvor den lokale befolkning interviewes. Desuden følger besøg på forskellige museer samt parlamentet. Klassen rejser med Kenneth Madsen (samfundsfag) og Mikkel Løve (historie)
2es Málaga
Formålet med turen er at opleve Andalusiens kultur. Klassen har arbejdet med forskellige seværdigheder, kunst, mad, samt geografiske problemstillinger og Brexits betydning for Gibraltar og de mange britiske "ex-pats" i Spanien. Klassen rejser med spansk og engelsk.
Læs mere
2m Geneve
Klassen skal udover at udforske Geneve generelt besøge CERN, Den Europæiske Organisation for Højenergifysik samt på skitur til Frankrig.
Klassen rejser med Anders Damsgaard (kemi) og Niels Larsen-Ledet (matematik)
Læs mere
2mb Malta
Vi skal på turen opleve Malta kulturelt og ud i naturen på svampe- og lavjagt. Vi skal på jagt på stjernehimlen efter stjernebilleder og vha målinger af solens bevægelse på himlen bestemme vores position. Klassen skal prøve grænser af med rappelling på stejle klipper. Klassen rejser med biologi, fysik og matematik.
2sb Marokko
Turen skal finde sted med fagene idræt og biologi. Begge fag kommer i spil med henholsvis fysisk udfordrende byskattejagter, krydderier i bazaaren samt tørketilpasning i ørkenen. Men turen har også til formål at fungere som et kulturchok.
Læs mere
2se1 Erfurt og Berlin
I september var vores tyske udvekslingselever på besøg i Aarhus, og nu skal vi på genbesøg i Erfurt i fem dage. Efter fem dage i vores tyske værtsfamiliers hjem fortsætter vi til Berlin, hvor vi skal bo på et husbådshotel i tre dage. Klassen rejser med Birgitte Bjerre Lassen (tysk) og Jens Spliid (dansk)
Læs mere
2se2 New York
Turens tema er immigration. Klassen arbejder med immigration fra 1800-tallets europæiske immigranters ankomst til Ellis Island og bosættelse på Lower East Side frem til nutidens latinamerikanske immigranter og deres situation i USA under Præsident Donald Trump.
Læs mere
2se3 Dublin
Irlandsturen rummer bl.a. heldagstur til Belfast, museumsbesøg i Dublin og cykelsightseeing i Dublin. Eleverne skal selv ud i Dublin og foretage undersøgelser af i hvor høj grad religion betyder noget for øboerne. Engelsk ved Helene Thomsen og historie Birgitte Nors.
Læs mere
2td Island
Island er et vulkansk hot-spot og kendt for sine vulkaner og varme kilder. Vi rejser til Island for at opleve den storslåede natur , men også møde den særlige islandske kultur præget af sagatradition, stærke mænd og heste.
Dansk ved Ellen Sig og Frank Carlsen (matematik)
Læs mere
3es Berlin
Berlin er en by, der emmer af historie. Byen er præget af tiden efter anden verdenskrig, men den bærer også præg af en levende kunstnerkultur. Kunsten kan opleves på byens mange museer, men også i gadebilledet, hvor der fx ses masser af street art. Klassen rejser med historie og dansk.
3ms1 Bruxelles
I forlængelse af et undervisningsforløb om EUs udfordringer med fokus på økonomisk og politiske forhold vedr. eurokrisen, flygtningekrisen, Brexit og social dumping samt landbrugspolitikkens fremtid tager 3ms1 på studierejse til Bruxelles med fagene dansk og samfundsfag
Læs mere
3ms2 Rom
Klassen rejser med fagene oldtidskundskab og samfundsfag. Klassen arbejder med det antikke Rom, kunst og arkitektur samt bysociologi som optakt til studieturen. Vi skal blandt andet besøge den danske ambassade i Rom og se udgravningen på Cæsars Forum, Forum Romanum.
3mx København
En guidet rundtur på Christiania inden en cykeltur på Havneringen, hen over Inderhavnsbroen, Cirkelbroen, Cykelslangen og Bryggebroen. Det Kongelige Teater og forestillingen ’68’ i Skuespilhuset. Desuden en tur til DTU og Arbejdermuseet og et kik ind til Thorvaldsens figurer i Vor Frue Kirke.
Læs mere
3sb København
3sb tager med biologi og religion til København. Her skal biologiens evolution, adfærdsbiologi og bioteknologi udfordres af religionens syn på individet - og omvendt. Dette sker ved en række besøg på DTU, Det buddhistiske center, Den blå Planet, Davids Samling, Zoo og Scientologikirken.
3se1 Bruxelles
Bruxelles er en by, som summer af aktivitet. Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet står overfor store forandringer, når Storbritannien træder ud i 2020. 3se1 tager til Bruxelles for at mærke forandringens vinde og tage pulsen på de tiltag, som EU vil gennemgå som følge af Brexit.
Læs mere
3se2 Bruxelles
Bruxelles er en by, som summer af aktivitet. Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet står overfor store forandringer, når Storbritannien træder ud i 2020. 3se2 tager til Bruxelles for at mærke forandringens vinde og tage pulsen på de tiltag, som EU vil gennemgå som følge af Brexit.
Læs mere