3se3 skød i går forløbet “Presidential Election 2020” i gang med en introduktion til amerikansk politik og historiske forhold med forbindelse til valget. Det bød på et gensyn med Walt Haber fra Atlanta, som klassen kender fra deres studietur derover i Marts. Walt er guide på Bicycle Tours of Atlanta, der giver kultur- og historie orienterede ture i byen. Walt var med på et (for ham tidlig morgen) Meet fra Atlanta, og kunne på den måde svare på klassens spørgsmål om mulig valgsvindel, electoral votes vs. popular vote, valget af vicepræsidenter, de to kandidaters høje alder, den kommende højesteretsdommer, fordeling i senatet, amerikansk økonomi, og hvorfor Trump slipper afsted med at være Trump. Nogle spørgsmål var lettere end andre at svare på, men vi kom omkring mange af det store emner i valgkampen. Walt rundede af med at fortælle om sin egen baggrund og hvorfor han stemmer demokratisk og deltager som frivillig hjælper ved valgsteder.