Fredag den 15. november kl. 10.00 er alle 2. og 3.g’ere med samfundsfag A inviteret til politisk debat mellem socialdemokraten Kristian Würtz og venstremanden Bünyamin Simsek.
Det er selvfølgelig det forestående kommunalvalg, der er baggrunden for besøget. Begge paneldeltagere er allerede fungerende rådmænd i Aarhus byråd – hhv. Magistratsafdelingen for Børn og Unge (Würtz) og Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø (Simsek), og de vil i løbet af debatten hver især forsøge at overbevise elever og lærere om, hvorfor de igen skal stemmes ind i byrådet.