Efter vinterferien var alle 2.g’ere til workshop med digteren Mads Mygind. Workshoppen var startskuddet til den årlige SkriveCup, som er et forløb om – og konkurrence i kreativ skrivning. Her skal eleverne finde deres indre forfattere frem, når de skal skrive et digt, et teaterstykke, en sang, en tale eller noget helt femte med inspiration i en eksisterende tekst. Under workshoppen fortalte Mads Mygind om arbejdet og livet som digter og læste flere af sine tekster højt for eleverne. Til sidst skulle eleverne skrive et digt om ’det værste og det bedste’ i livet med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digt af samme navn. Det resulterede i både rørende og humoristiske digte, som Mads Mygind læste højt for hele årgangen.
Stor tak til Mads Mygind for en sjov og inspirerende dag i digtningens tegn.
Tekst: Rosita Seeberg
Foto: Trine Noe Jacobsen og Jesper Thor Larsen