Første skoledag

Mandag d. 11. august startede en spritny årgang elever på Marselisborg Gymnasium.
Det er en spændende og glædelig dag for alle. Nye elever oplever mødet med deres nye skole som overvældende og pakket med nye indtryk. Tutorerne vokser med opgaven, og bliver de bedste og mest voksne udgaver af dem selv. Lærere og ansatte kan slet ikke lade være med at smile, for de ved der venter et skoleår fyldt med meningsfulde lektioner om Romerrigets fald, de uregelmæssige franske verber, vandkvaliteten i de danske søer og det moderne gennembruds betydning . . . og . . .

Velkommen til alle nye elever på Marselisborg Gymnasium.

Tekst og foto: Per Fløng