Fernisering på Marselisborg

Onsdag d. 27. august slog Marselisborg Gymnasium dørene op for en fernisering af Carsten Poulsens malerier. Carsten var i mange år dansk, billedkunst -og designlærer på skolen, samtidig med at han varetog skolens historiske arkiv.

 

De farverige og figurative værker viser et bredt udsnit af Carstens motiver: landskaber på Fyn og i Jylland, Aarhus, italienske bygninger og landskaber – og så er der de fabulerende billeder. Karin Esmann Knudsen, Carstens enke, bød velkommen og fortalte om Carsten, hans temaer og om nogle af de objekter, som går igen i værkerne.

 

Carsten Poulsens spændende værker hænger lige nu på skolens 100-gang og kan nydes de næste 2 måneder.

Tekst: Charlotte Day

Foto: Per Fløng