Mediefag B har været på en todagstur til Købehavn, som bød på reklameproduktion for Metro, copy-cat optagelser i Københavns bymiljø, finkulturel dannelse i Cinemateket med Pulp Fiction i deres udendørs biograf, Himmelbio, og til at slutte af med work-shop med producer Jens Formann.
Pulp Fiction er en forvirrende, men god film og Himmelbio var lidt koldt. Men det var spændende at være med “on set” på en reklameserie vi har arbejdet med i undervisningen. Vi fik indblik i de forskellige personers job i reklame og produktionsbranchen. Sammen med Jens Formann fik vi super fin instruktion i hvordan vi laver flotte billeder og hvordan vi skal filme dialogscener.
Og så har det bare været sjovt at være afsted med klassekammerater i et par dage på Danhostel Copenhagen City.
Tekst og foto: Lise Wich